Psykoterapi og afspænding

Psykoterapi går dybest set ud på at genfinde sig selv. Bagved alt det, som vi har tillært os som beskyttelse, ligger vores egentlige potentiale, vores kvaliteter og evner, og venter på at vi løfter sløret og genfinder, eller bliver opmærksomme på dem, os selv. Hvorfor vi har skabt beskyttelsen og har haft behov for at gemme os bag varierende facader, er hver gang en helt individuel historie. Samtidig er disse historier alligevel forbløffende ens, når slørene løftes. Dybest set handler de om at vores kvaliteter og følelser er blevet overset, og ofte ildeset, da vi var børn, og for at beskytte det unikke og dyrebare, som ikke blev set, har det været nødvendigt at opbygge en maske, som lignede det, omgivelserne ønskede at se. Men prisen for beskyttelsen er høj. Man må lære at undgå at mærke kroppen, og dermed følelserne. Hvor stor en del af personligheden masken udgør, er individuelt, men for enhver gælder det, at vores kvaliteter og følelser ligger gemt derunder. Når vi afdækker kvaliteter, som har ikke har fået vores opmærksomhed i lang tid, er det til glæde og gavn, ikke kun for os selv, men også for vores omverden.

Derfor er det afgørende at være i stand til at leve og handle udfra vores indre, i stedet for udfra masken. Enten lever vi overvejende udfra det, som vi engang oplevede, at andre ville have at vi var, eller også lever vi udfra den vi i virkeligheden er. Den første måde at leve på bliver en trist søgen efter anerkendelse, som aldrig findes, og som ikke gør dig i stand til at bidrage i verden med det, som lige netop du bedst kan bidrage med. Det sidste giver muligheden for at leve i harmoni med dig selv, og muligheden for at give af det, som lige netop du har at tilbyde.

Konsekvenserne af at leve udfra masken kan være mangfoldige. Når man ikke er i god kontakt med sine kvaliteter og følelser, kan det udarte sig i et væld af symptomer og psykiatriske diagnoser, som fx depression, angst, lavt selvværd, skyldfølelse, tankemylder, søvnproblemer, hovedpine og sensitivitet overfor stress.

 

Hvordan kan jeg hjælpe?

Selvom grundstenen i min måde at arbejde på er kropsbevidsthed, som indgang til følelsesbevidsthed, tager jeg naturligvis altid udgangspunkt i det menneske, som søger min hjælp. Ikke alle lægger ud med at arbejde på at mærke sig selv. Nogle har fx brug for, via samtale, at opnå bevidsthed omkring eget udtryk og hvordan dette udtryk kan opfattes af omverdenen.

Med udgangspunkt i samtale guider jeg dig til at finde ind til og bearbejde det, som forhindrer dig i at have det godt. Afspænding bliver en del af dit forløb hos mig, når behovet opstår, og du er klar til det. Afspændingen foregår ved, at jeg guider dig, mens du sidder i en komfortabel stol. Afspændingen giver en uvurderlig hjælp til at opnå ro, og bevidsthed om kroppens signaler. Derefter guider jeg dig roligt og nænsomt til at følge kroppens sansninger med din opmærksomhed. Kroppen viser på denne måde vej til dine ubevidste følelser og behov. Derefter guider jeg dig til, at forbinde disse følelser og behov med nuet, og om nødvendigt bliver sammenhængen med fortiden også klarlagt. Dette giver mulighed  for at frigøre dig fra følelser og behov, som tilhører fortiden, og i stedet finde frem til dine reelle, nutidige følelser og behov.vibrations-header