Coaching og supervision
Mangler du overblik og retning i en situation, et problem, eller en relation?
Hvis behovet for støtte handler om at finde overblikket og retningen i en situation, et problem eller en relation, så er coaching eller supervision måske løsningen for dig. Er du på vej i den retning som du har brug for, eller er du kommet ud på et sidespor? Har du brug for, at din rolle i en given konflikt, situation eller relation bliver tydeligere for dig? Hvordan kan du kommunikere på den mest hensigtsmæssige måde i en svær relation eller situation? Dette er nogle af de spørgsmål, som jeg kan hjælpe dig med at få afklaret. Hvis du ikke har brug for dybdegående terapi, men snarere retningsgivende vejledning, så kan coaching eller supervision sandsynligvis hjælpe dig videre.